Redskaber

 

Hvis De regelmæssigt vil have hjemmelavet vin på bordet, lad os sige f. eks. Ca. 8 liter om måneden, så vil det i den almindelige husholding, hvor pladsen som regel er ret begrænset, betale sig at lave vinen regelmæssigt i små portioner i stedet for at kaste sig ud i store brygninger en eller to gange om året.

Hvis De indretter Dem sådan, er det absolut bedst at have deres eget udstyr til vinfremstillingerne. Det er noget af det mest upopulære, man kan foretage sig at låne køkkenredskaber til dette formål. Intet kan gøre en husmor så rasende som at opdage, at den gryde, hun netop står og skal bruge, er blevet indraget i den rodede og noget langvarige proces, som vinfremstillingen er.

Men før De vælger deres redskaber, så forvis dem om, at ingen af tingene er lavet af metal  bortset fra rustfri stål eller sølvknive. Selv emaljerede ting skal De være varsom med og holde godt øje med, for selv ganske små revner eller sprækker i emaljen kan resultere i, at vinens velsmag tager skade. Men De kan sagtens bruge emaljerede gryder til at koge vand, frugt, grønsager og blomsterhoveder i. De kan også koge sukkerlage i den. Men når først gæren er kommet i brygget, og der begynderat danne sig syre, må vinen ikke komme i kontakt med metal.

Glaskrukker eller balloner og glaserede keramik-krukker er gode beholdere; og af disse er glasbeholderne så langt at foretrække, fordi de er de nemmeste at rengøre og holde rene. Man kan se, hvor snavset sidder og fjerne det; man kan også nemt følge gæringsprocessen og iagttage, hvor bundfaldet lægger sig gennem glasvæggene. Ler- og keramikkrukker kan altså også bruges, men man skal sikre sig, at glasuren ikke er en bly-base- glasur, for det kan føre til en alvorlig blyforforgiftning men det er nu kun meget gamle keramikkrukker, der er forsynet med bly-base-glasur.

I den følgende liste går vi ud fra, at De laver 8 liter vin ad gangen. Hvis De vil fordoble mængden, skal De blot fordoble antallet af gæringsbeholdere og forøge antallet af rene vinflasker. Når De så føler dem dygtig nok, kan De jo gå over til at bruge store, 25 liters glasballoner i stedet for de små.

Der skal bruges:

6-2 liters glasbeholdere (til at begynde med)

1 plast-spand, der kan rumme 8-10 liter.

Vingær (herhjemme er en pakke vingær beregnet til 25 liter vin)

1 stor, emaljeret syltegryde til at koge frugten i.

1 stort stykke saftlærred.

Næringssalt, der bruges til at fremme gæringsprocessen. Man må ikke bruge salmiak (ammoniumclorid) men derimod diammoniumfosfat.

Sukker. Det skal være almindelig syltesukker (topsukker) eller groft melis, der er fri for svovlforbindelser og helt rent.

Termometer. Det skal være et glastermometer, fordi det er nemt at holde rent. De kan også bruge et henkogningstermometer, der er taget ud af hylsteret. Termometret skal bruges til at sikre at temperaturen ikke overstiger 30 grader Celsius i vingærens forkultur og i mosten, ligesom man ved at hænge det på ballonen eller beholderen stadig kan holde øje med, at lufttemperaturen under gæringen er høj nok, nemlig 20-25 grader Celcius.

Gæringensrør med fadeprop, der passer til beholderens munding. De skal sidde i mundingen for at skærme den gærede vin mod forurening og eddikedannelse mm. Ved lette vine skal der tættes efter med parafin.

En stor plast-tragt.

Et stort plast-dørslag med små huller.

En stor plast- eller nylonsi.

Propper til vinflaskerne.

En sammenskydelig glashævert og 1½ meter gummislange. Dette bruges, når man senere skal omstikke vinen – det vil sige befri den for bundfaldet. I hævertens bundrør er der et hul 3-4 centimeter over bunden, hvorigennem vinen suges op gennem hæverten men uden at hvirvle bundfaldet op. Nye gummislanger skal ligge i varmt sodavand og bagefter renses med rindende vand under køkkenhanen. Derefter skal de have lov at tørre, så vinen ikke får afsmag. Træk aldrig i selve vinkelrøret, når De vil trække hæverten ud. Hvis gummistykket binder, går røret itu. Smør med en knivspids lidt smør eller spiseolie under gummiet hele vejen rundt, så røret glider let.

En lang plast- omrører til at røre mosten med.

En rustfri eller forniklet kniv til at findele og skære frugten med.

En fortinnet frugtpresser eller en frugtpresser af træ.

Et hydrometer, det vil sige en flydevægt til vægtfyldebestemmelse, og tilhørende skål.

Citronsyre hvis De vil en syrlig vin. Citronsyren tilsættes gradvis efter behag.

Tannin (garvesyre). Garvesyren fremmer vinens klaring. Der skal bruges 1 gram til 5 liter. Hvis man bruger et større kvantum sørger tanninen for, at vinen får rødvinens karakteristiske, lidt snerpende smag. Fås i tabletform.

Kaliumpyrosulfit. Fås i tabletform og ellers i pulverform på apoteket (der bruges ½ gram til 5 liter). Kaliumpyrosulfiten skal opbevares i en lille, godt tillukket flaske. Den til svovling af vin og derved standsning af enhver form for gæring. Vinen skal omstikkes inden tilsætningen og atter omstikkes efter et par uger. Bruges særlig til de lette vine for at gøre dem holdbare og til sauternevine, der jo helst skal have en ganske let svovlet smag.

Brintoverilte. Hvis vinen er lidt rå i smagen, tilsættes 2 gram 3% brintoverilte pr. liter vin for at hjælpe på modningen. Det er ganske ufarligt, men man skal være lidt varsom med at anvende dette middel, men som nødhjælp kan det være rart at have det ved hånden, så man måske kan redde resultatet af sine anstrengelser.

Calsiumchloridopløsning. Denne anvendes, hvis man bruger saften af pressede rabarber til vinfremstilling. Man skal anvende 10 cm. pr. liter saft. Calsiumchloridopløsningen neutraliserer oxalsyren i rabarbersaften og det er oxalsyren, der blandt andet fremskynder dannelsen af blæresten, en særdeles ubehagelig lidelse.( Mange steder støder man på reklamer for ekspresklaringsmidler. Dem skal De bare springe over, de kan ikke anbefales. Enhver vin vil almindeligvis klares på naturlig måde, når den har gæret færdig. Men selvfølgelig er ulykken sket, og De er for nærig til at hælde hele molevitten i vasken, så kan De forsøge Dem frem. Det er en ret lang liste, men husk på at en masse af tingene på listen er engangsindkøb. Der findes en mængde købmænd, materialister og så videre, der har specialiseret sig i disse artikler.