Opskrift K

Kaffevin

Ingredienser:
½ pund friskmalet kaffe.
3 pund sukker.
2 citroner.
4 liter vand.
Granuleret bagegær og næringssalt.

Fremgangsmåde:

Riv citronerne, så De når lige ind til det hvide under skallen, og kog de revne citronskaller sammen med kaffen i en halv time. Si citronkaffen i sukkersiruppen, og når blandingen er afkølet, sies citronsaften i sammen med gæren og næringssaltet. Dæk godt til og lad mosten stå en uge, derefter hældes den på ballon og fadeprop og gæringsrør sættes i. omstik når gæringen er forbi.

Kirsebærvin ( røde bær)

Ingredienser:
8 pund søde, røde kirsebær.
2½ pund sukker.
4 liter vand.
Sauternegær og næringssalt.

Fremgangsmåde:

Brug kun virkelig fin frugt, helt moden. Vask, hak og kom bærrene i skål og hæld koldt vand over dem. Kom to steriliseringstabletter i og lad det hele stå i fem dage. Si derefter frugtsaften ned i sukkersiruppen. Få det hele med. Kom gær og gæringssalt i.Lad gære færdig som sædvanlig.

Denne vin får ikke den karakteristiske kirsebærfarve, men den smager meget bedre end normal kirsebærvin, fordi frugterne ikke er blevet kogt.

Kamillevin.

Ingredienser:
24 kamilleblomster.
4 pund søde gulerødder.
3 citroner.
Eller 15 gram citronsyre.
3½ pund sukker.
¼ liter stærk te.
4 liter vand.
Chablisgær og næringssalt.

Fremgangsmåde:

Skrub gulerødderne, men skræl dem ikke. Skær dem i tynde skiver og kom dem i koldt, koges indtil de er møre, derefter hældes de ud over sukkersiruppen. Hæld kogende vand over kamilleblomsterne og lad dem trække. Kom kamilleteen i den søde gulerodssaft, derefter citronsaft ( eller citronsyre), gær og næringssalt. Sæt til gæring i ballon med det samme. Fadeprop og gæringsrør. Når vinen er klaret, omstikkes første gang.

Kirsebærvin (syltebær)

Ingredienser:
8 pund syltebær.
3½ liter vand.
3½ pund sukker.
Sauterne eller malagagær og næringssalt.

Fremgangsmåde:

Fjern sten og stængler fra bærrene, steriliser dem med kogende vand. Mos dem, 2 liter vand bringes i kog, hældes over bærrene og det hele står i 24 timer. Sies, få det hele med, helst gennem sylteklæde.

Opløs sukkeret i det resterende vand og bring i kog og kom frugtsaften i. Når det er kølet af, kommes gær og næringssalt i. Lad det hele stå i veltildækket kar eller spand på et lunt sted i 10 dage. Derefter omstikkes mosten til ballon. Fyld op til halsen med lunkent, kogt vand. Omstik efter gæring. Omstik igen 2 måneder efter. Rigtig god, mellemsød kirsebærvin.

 Kommen ( Carum Carvi ) vin

Ingredienser:
30 gram kommen.
1 pund rosiner.
½ liter koncentreret druesaft.
15 gram citronsyre eller saften af 3 citroner.
3 pund sukker.
3 liter stærk te.
Sherrygær og næringssalt.

Fremgangsmåde:

Kom kommen i en gryde og kogende vand og lad det hele komme i kog igen. Derefter skal det simre i 15 minutter. Kom sukkersiruppen i og rør om. Hak rosinerne og kom dem i gryden. Når massen er kølet af, kommes citronsaft eller syre, te, gær og næringssalt i. Lad det gære i 1 uge. Omstik til ballon og lad mosten gære færdig til den er klar. Omstik første gang. Hæld på flaske 3 måneder senere.

Koncentrerede vine.

Man kan få mange forskellige slags koncentreret frugtsaft, der er dejlige at lave vin af, fordi man sparer besværet med tilberedning af frugten. En glimrende grundopskrift til æble og pærekoncentrat er følgende: En del koncentreret saft ( vægtfylde 100, se etikette ) til tre dele vand, deri kommes sukkersirup ( 1½ pund sukker til 4 l vand ). Brug tokayergær eller almindelig vingær og næringssalt. Gæres som almindelig vin.

Det bedste frugtkoncentrat er selvfølgelig druekoncentrat, vinens virkelige og naturlige basis. Det er let at behandle druesaften.

Ingredienser. ( til 4 liter):
4 liter koncentreret druesaft ( rød eller hvid).
4 pund sukker.
3 liter vand.

Fremgangsmåde:

Varm druesaften op. Hæld den i plast spand. Kom resten af vandet i ( varmt, men ikke kogende ) og rør om. Kom sukkeret i. Lad det stå i 24 timer. Strø gæren jævnt over overfladen. Gæringen begynder med det samme og den er meget livlig. Spanden skal være godt tildækket. Efter 2 uger omstikkes mosten til ballon. Fadeprop og gæringsrør. Lad vinen gære færdig, det tager omkring 3 uger. Vinen klares hurtig. Omstik vinen og stop ballonens hals tæt til med vat. Lad vinen stå en måned til. Vinen kan nu drikkes, men bliver bedre og bedre, jo længere den lagres på flaske. Når vinen skal bruges, åbnes flaskerne to timer i forvejen, vinen dekanteres og serveres.

Krægevin.

Ingredienser:

Disse vilde blommer ( bl.a. mirabelblommer ) kan findes i hække mange steder. De giver en glimrende portvintype. De ligner en krydsning mellem blommer og slåen. Men altså:

4 pund kræger.
3 pund sukker.
½ pund rosiner.
4 liter vand.
Malagagær og næringssalt.

Fremgangsmåde:

Mos frugterne og kom kogende vand over. Dæk til med klæde og lad stå i 5 dage, omrøring to gange daglig. Kom mosen gennem si og pres med træslev, så De får al saften med. Kom sukkersirup i mosten. Hak rosinerne, kom kogende vand over dem for at gøre dem bløde, kom dem derefter i mosten. Når mosten er kølet af, kommes gær og næringssalt i. 10 dage efter omstikkes mosten til ballon og gæres færdig. Opbevares i mørke flasker.

 Kålrabivin.

 (Denne opskrift kan også bruges til roevin).

Ingredienser:
4 pund kålrabi ( fineste sort).
1 appelsin.
1 citron.
3 pund sukker.
Bagegær.
30 gram næringssalt.
4 liter vand.
Pectolase.

Fremgangsmåde:

Skrub kålrabierne men skræl dem ikke. Skær i centimetertykke skiver. Hæld vand over dem, til de er dækket, bring vandet i kog og lad derefter kålrabierne simre, men lad ikke skiverne koge ud, for så bliver vinen uklar og svær at klare. Lad brygget køle af. Kom pectolase i. Lad derefter blandingen stå i 6 timer. Si saften i sukkersiruppen, hæld vand på til der er 4 liter, kom den revne citron  og appelsinskal i sammen med saften af dem. Lad derefter blandingen simre i en halv time. Køl af. Si blandingen gennem syltepose eller lærred. Kom gær og næringssalt i. Hæld mosten i ballon, fyld op med koldt, kogt vand, hvori 30 gram sukker er opløst. Fadeprop og gæringsrør. Lad mosten gære ved ca. 22º.

Efter en uges forløb flyttes ballonen til et sted med en lidt lavere temperatur. Efter 3 måneders forløb skulle vinen være klaret af, så omstikker De. Sæt gæringsrøret i igen og lad ballonen stå i 3 måneder til. Omstik og fyld på flasker. Sørg for at propperne sidder fast.

Kålvin.

Ingredienser:
2 pund kål med stilk.
3 appelsiner eller citroner.
3½ pund sukker.
1 pund malet hvede, ris eller byg.
½ pund skoldede, hakkede rosiner.
¼ liter stærk te.
Sherrygær og næringssalt.

Fremgangsmåde:

Hak kålen og stilkene og bland det med kornet ( der har stået i blød en nat igennem). Kom rosinerne og frugtskallerne i. Derefter kommes sukkersiruppen i og der røres godt om, fyld op med kogende vand. Når blandingen er afkølet, kommes te, frugtsaft, gær og næringssalt i. Lad gære i 7 dage, derefter omstikkes til ballon.

Kløverblomst.

Såvel rødkløver – som hvidkløverblomst kan benyttes. Behandles nøjagtig som ”Mælkebøtter”.

Kvæder.

15 kg kvæder
Vingær:                     Mosel     Rhinskvin    Sauterne    Sherry/ Tokayer
Perlemelis:                 2.5 kg.         3 kg.           4.5 kg.             5.5 kg.
10 g gærnæringssalt
50 g citronsyre.

Hvis man lader 50-100 gram kryddernelliker gære med under massegæringen, bliver den lidt specielle kvædesmag tydeligt forbedret. Halvdelen af kvæderne kan erstattes med æbler.