Opskrift M

Madeiravin.

Hvis man går videnskabeligt til værks, kan denne vin få et meget højt alkohol- indhold. Men det kræver stor omhu og flittigt brug af hydrometret: en vin for eksperter.

Ingredienser:
3 pund blommer.
½ liter hvid koncentreret druesaft.
2 pund bananer.
Maderia  eller malagagær og næringssalt.
15 gram Pectolase.
Vin eller citronsyre og sukkersirup efter omstændighederne.

Fremgangsmåde:

Tag stenene ud af blommerne og hak de skrællede bananer fint. Druesaften blandes med 1 pund sukker, blommer og bananer puttes i og 3 liter kogende vand hældes over, kom Pectolasen i, og når blandingen er færdig, kommes næringssalt i.

To dage før dette har De startet gæren i en flaske med lidt af frugtblandingen i sammen med lidt lunkent vand, i hvilket 60 gram sukker er opløst. Flasken lukker De til med vat.

Når denne gærblanding gærer på fuld kraft, blandes den i mosen og står og gærer i spanden ( godt tildækket ) i 4 dage, De rører godt om hver dag, så den del af mosen, der skubbes op på overfladen, kommer godt ned i blandingen igen. Derefter sies mosen så godt som muligt. Prøv surhedsgraden ved at smage, og hvis blandingen er meget sød, kommer De cirka 15 gram vinsyre i. Ballon, fadeprop osv.

Lav en sirup af 2 pund sukker i ½ liter vand. Hver gang hydrometret ryger ned på 1.050 eller derunder, kommer De ¼ liter af sukkervandet i indtil gæren når mætningsgraden (ved omkring 4 pund sukker totalt ). Det kan godt tage 3 måneder, og derefter standser gæringen. På dette tidspunkt skulle der i alt være 4 liter. Når gæringen er slut, omstikker De vinen og stiller den omstukne vin på et varmt sted, omkring 32º. Her står den i 3 måneder, derefter omstikkes den igen. De flytter vinen til et køligere sted, ca 14º, hvor den lagres 1 år med fadeprop osv., omstikkes efter 6 måneder. Derefter hældes vinen på mørke flasker.

 

Mandarinvin.

Ingredienser:
12-15 mandariner.
3 pund sukker.
4 liter vand.
Champagnegær.

Fremgangsmåde:

 Skræl mandarinerne og mos dem med hånden i en skål. Smid skrællerne væk. Kog 3 liter vand og hæld det kogende vand over frugtmosen, lad mosen trække i 24 timer. Si mosen og kom sukkersirup i under flittig omrøring. Køl af til 22º. Kom gæren i. Hæld mostenpå ballon. Fadeprop osv. Lad den gære. Dette er en fremragende vin.

 

Mandelvin.

Ingredienser:
1 pund rosiner.
60 gram søde mandler ( der må godt komme et par bitre imellem).
3 citroner.
3 pund sukker.
4 liter vand.
Sauternegær og næringssalt.

Fremgangsmåde:

Hak mandler og rosiner og kom dem i syltepose med citronskallerne. Kog forsigtigt. Kom sukkersirup i, rør godt om, kom derefter citronsaften i. Køl af til håndvarme. Kom gæren i. Lad blandingen gære i spand under låg i 3-4 dage. Derefter sies mosten i ballon. Fyld op, fadeprop osv. Gærer færdig. Omstikkes når vinen er klaret af. Hældes på flasker.

 

Melomel (aperitif).

Ingredienser:
2 liter appelsinsaft.
Skrællerne af 12 appelsiner.
½ liter hvid, koncentreret druesaft.
½ pund kløverhonning.
Fyld op med vand indtil der er 4 liter.
Madeiragær og næringssalt.

Fremgangsmåde:

bland de 2 liter appelsinsaft med den koncentrerede druesaft, opløs honningen i denne blanding og fyld op med vand, til der er 4 liter.

 Kom to steriliseringstabletter i og næringssalt. To dage efter kommes skrællerne fra de 12 appelsiner i sammen med gæren. Lad blandingen gære en uge. Derefter omstikkes den og skrællerne fjernes. Fyld op med vand, hvori der er opløst 30 gram honning. Fadeprop i ballonen osv. Gæres færdig.

Hvis denne vin bliver forstærket med en god, meget stærk vodka, så skal De bare se Deres gæsters ansigter.

 

 

Melomel (til bordet).

Ingredienser:
3 liter pæresaft.
½ liter hvid, koncentreret druesaft.
1 pund druesaft.
1 pund acacie  honning.
½ liter rosenblade ( gule ).
4 liter vand.
Champagnegær og næringssalt.

Fremgangsmåde:

Honning og næringssaltet opløses i pæresaften. Kom to steriliseringstabletter i. 24 timer efter kommes gæren i. Mosten gærer i 5 dage, så kommes rosenbladene i.3 dage efter tages bladene op igen, så hælder De den fortyndede druesaft i, indtil der totalt er 4 liter. Lad mosten gære færdig.

For at få denne vin mousserende skal De kun bruge halvdelen af honningen i starten, når De så hælder vinen på flasker, kommer De resten af honningen i flaskerne, jævnt fordelt. Brug champagneflasker eller lignende tykke flasker og bind proppen fast med ståltråd. Lagres køligt.

 

Mælkebøttevin.

De må ikke snyde Dem selv for at prøve denne vin, der er glimrende til hønsekød og fisk. Den skal laves om foråret. Men brug kun den angivne mængde blomster og forvis Dem om, at blomsterne har åbnet sig helt. Lad dem ikke trække mere 3 dage, det vil give en dårlig smag.

Ingredienser:
3 liter blomster.
3 pund sukker.
2 citroner.
1 appelsin.
Chablisgær og næringssalt.
1 pund rosiner.
1 kop stærk te.

Fremgangsmåde:

Saml blomsterne på en varm, solrig dag, når de er helt åbne. Lav vinen samme dag, mens blomsterne er friske. Pluk blomsterne af stænglerne. Læg dem i en stor skål og hæld kogende vand over dem. Lad dem stå sådan i 3 dage, rør godt om daglig. Tildæk skålen omhyggeligt. Så hælder De skålens indhold i en gryde, kommer sukker, citron- og appelsinskaller i og koger en time, derefter hælder De blandingen op i skålen igen og kommer citron og appelsinsaft i.

Når blandingen er blevet kold, kommes teen, gæren og næringssaltet i. Lad blandingen stå under tæt dække i 4 dage. Derefter sies mosten i ballon, kom de hakkede rosiner i, på med fadeprop og gæringsrør. Gærer færdig, og når vinen klares, omstikkes den til ren ballon. Lad vinen stå til omkring juletid, før De drikker den. 6 måneder til vil kun gøre vinen endnu bedre

 

 

Generelt om vin på mirabeller:

De frosne mirabeller ville jeg overhælde med sukkeret opløst i kogende vand. Vandet til opløsning af sukkeret skal være ret varmt for at du kan
opløse sukkeret. Det har ingen betydning for mirabellernes aroma. Hvis du tøer mirabellerne op inden kan du stampe dem i en balje  udover det er sjovt er det faktisk det mest effektive. Stenene må ikke ødelægges. Når gæringen går i gang vil der dannes både bundfald og et flydende lag mirabeller. Når de har gæret med i ca. 1 uge kan du nænsomt presse mirabellelaget i et klæde el.lign. Der er ikke meget saft i og det bedste er allerede trukket ud i vinen. Sten og andet bundfald skal også væk. Så  du har ikke brug for kværn eller presse til stenfrugter.

Vin af røde mirabeller

10 kg frosne røde mirabeller (fra vores have), 3 dl sukker, 2 l vand Hældt direkte fra fryser i spand. Overhændt med kogende vand med sukker.
Efter et par timer ved stuetemperatur, stampet gennem en stor plastpose. Står herefter 1 døgn tid uden for (10 grader).
Resten af CHAMP gæret sat til forgæring i skoldet glas-kande, sammen med nogle dl af hhv gul og rød mirabelle-mos. Står natten over ved stuetemperatur. Herefter blev halvdelen hældt over hhv det gule og det røde mirabellemos. Placeret ved RT.
 
Vin af gule mirabeller
8 kg frosne gule mirabeller
2 dl sukker,
1 l vand