Opskrift S

En mediumsød, fin vin, der laves af blå salvieblomster. Pluk blomsterne lige før de visner sent på sommeren.

Ingredienser:
1½ liter salvieblomster.
3 pund sukker.
1 pund rosiner.
2 citroner.
Sauternegær og næringssalt.
Fremgangsmåde:

1½ liter salvieblomster (hvis De bruger tørre blomster, skal disse trække i 24 timer før brugen). Vand og sukkersirup varmes op næsten til kogepunktet og hældes derefter ud over salvieblomsterne, de hakkede rosiner, saften og skallerne ( uden det hvide) af de to citroner. Når denne blanding er afkølet, kommes gæren og næringssaltet i og skålen dækkes godt til. Lad gryden stå 1 uge på et varmt sted. Efter denne uge fjernes blomsterne, men rosinerne skal blive i vinen yderligere 10 dage.Derefter sies mosten i ballon. Fadeprop osv. Vinen omstikkes, når den øverste halvdel af vinen er klaret af. Anden omstikning foregår 2 måneder efter.

Sherry oloroso.

Ingredienser:
2 pund bananer.
3 pund ferskner.
1 pund rosiner.
15 gram vinsyre.
Sherrygær.
Næringssalt.
3 pund sukker.
4 liter vand.

Fremgangsmåde:

Skræl og hak bananerne og kog dem i 2 liter vand i 20 minutter. Fjern stenene fra fersknerne og hak dem sammen med rosinerne. Derefter sies bananvandet over dem, mens det stadig er tæt ved kogepunktet. Bland vinsyren i. Dæk til. Lad stå i 3 dage. Tap ¼ liter af blandingen i en flaske, og når væsken er kølet af, blandes gæren og 60 gram sukker i. Lad det gære i 3 dage. Prop flasken med vat.

Kom næringssalt i gærkulturen i flasken. Efter de 3 dage blandes gærkulturen fraflasken i banan/ferskenmosen, rør godt om og tilsæt 1½ pund sukker ( som sirup). Dæk godt til og lad mosen gære i 10 dage. Si mosen i ballon, pres frugten let for at få så meget af saften med som muligt og kom så meget i, at det hele udgør 3½ liter. Prop til med vat ( ingen fadeprop og rør).

Tag regelmæssige hydrometermålinger. Når hydrometermålingen falder til 1.050, tilsættes sukkersirup med ½ pund ad gangen, indtil alt sukkeret er brugt. Når gæringen er ovestået, omstikkes vinen forsigtigt til en ballon, hvis rumindhold er så stort, at der er god plads til luften over overfladen, når vinen er kommet i. Prop til med vat. Lad så ballonen stå på et varmt sted ( ca 23° ) i 3 måneder. Der formes nu en film ( af gær ) på overfladen. Prik et lille hul i filmen, når vinen skal omstikkes, så hæverten kan passere igennem, og De omstikker direkte til flaske denne gang, men uden at filmen kommer med i flasken.

Solbærvin.

Ingredienser:
2½ gulvspand solbær
7 kg sukker
Pectolase
Gærnærringssalt
Kulturgær
Bentonit
Gærstop
Klaring
Svovl

Fremgangsmåde:

Bærrene koges i saftkoger. Der bliver 10 liter. 3 kg sukker opløses i vand og tilsættes. Der fyldes op me vand til 17-18 liter ialt. Når temperaturen er 25 grader tilsættes pectolase, gærnæringssalt,kulturgær og bentonit udrørt i 1 liter vand.

1 uge senere tilsættes 2 kg sukker opløst i vand. Nogle dage senere tilsættes yderligere 2 kg sukker opløst i vand. Når der er 30 sekunder mellem bloppene i gærrøret stoppes gæringen.

Kulsyren udrystes - diverse omstikninger og klaring.

Stikkelsbærvin (hvid)

Dette er en glimrende tør bordvin.
Ingredienser:
6 pund helt modne stikkelbær.
3 liter vand.
2½ pund sukker.
Sauterne  eller chablisgær og næringssalt.

Fremgangsmåde:

Vask og skyl stikkelsbærrene og tag stilk og blomsterstand af dem. Læg dem i en stor plast  spand og mas dem med hænderne til mos. Bring vandet i kog og hæld mosen i. Lad mosen stå i to dage, godt tildækket, og rør om dagligt flere gange. Si mosten fra ned i sukkersiruppen og rør godt om. Kom gær og næringssalt i, hæld mosten i ballon og fyld op til skuldrene, stik fadeprop og gæringsrør i. Efter 2 ugers forløb fyldes op med koldt, kogt vand, hvori De har opløst en teskefuld sukker. Stik igen fadeprop osv. i. Lad vinen gære færdig uden omstikning, indtil der ikke kommer flere bobler op gennem gæringsrøret. Derefter omstikkes vinen og den får lov til at stå i ballon i 6 måneder til med fadeprop og gæringsrør i. Så hældes den på flasker.

 Slåen.

Samme som ” blåbær”. De angivne sukkermængder må dog gerne øges med 0,5 kg. Slåen skal have frost eller være opbevaret et par dage i fryseboks, inden de bruges. Slåenvin indeholder så meget garvesyre, at den kan være direkte snerpende i munden. Egner sig derfor godt til blanding med andre vine, især når man vil lave rødvin. Vin af røde ribs, hyldebær eller kirsebær er velegnet