Opskrift Ø

Her er opskriften på en udmærket pilsner øl, der kan holde sig i flere måneder, hvis den bliver hældt på flasker, proppet ordentligt til og lagret et køligt sted.

Ingredienser:
3 pund maltekstrakt.
120 gram humle.
2 pund sukker.
15 gram citronsyre.
30 gram granuleret bagegær.
½ pund Demerara  sukker.

Fremgangsmåde:

Læg humlen i en gammel nylonstrømpe og bind om til humlen ligger som en fast kugle. Læg den i en stor gryde med 2 liter vand i, bring vandet i kog og lad det derefter simre i 15 minutter. Pres humlesaften ud ved at trykke humleposen mod grydens sider med en træslev ( træ grydeske). Hæld vandet i beholderen. Gentag denne procedure to gange til, indtil al essensen er presset ud af humlen. Hæld maltekstrakten i humlevandet og skyl den beholder, ekstrakten har været i, så intet går til spilde. Kom citronsyren og sukkeret i 4 liter vand, bring det i kog under stadig omrøring. Hæld denne sirup i humle og maltvandet. Fyld op med koldt vand, til der er omkring 5 liter i alt. Når dette er kølet af til 22°, drysser De gæren udover overfladen. Lad beholderen med denne most stå i 5 dage ved 15°, men ikke under. Hvis De laver pilsneren i en åben beholder, så dæk over med et stykke stof  hvis den laves i ballon, proppes halsen til med vat. Løst.

Efter 5 dages forløb tapper De mosten over i en anden beholder ved hæverten og gummislangen, ligesom De omstikker vin, sørg for at skummet på overfladen ikke kommer med. Det skal bare smides ud. Denne anden ballon skal kunne rumme 5 liter og forsynes med fadeprop og gæringsrør.

Lad øllet gære i 5 dage til, derefter hælder De det om på literflasker eller lignende, men De gør det igen ved hjælp af hæverten. I hver flaske kommes en teskefuld sukker. Prop godt og tæt til og opbevar flaskerne køligt, for kulsyretrykket kan få flaskerne til at eksplodere, hvis temperaturen stiger.

Skænk forsigtig op af flaskerne ved brugen, for der kan godt være ca. 1 centimeter bund fald i hver flaske. De kan selvfølgelig undgå dette bundfald ved at hælde øllet over på helt nye flasker efter en uges forløb, stadig med hæverten, men i så fald skal De ikke komme sukker i flaskerne første gang, men vente til omstikningen til de nye flasker i anden omgang.

 

Stærkt øl.

Ingredienser:
4 pund maltekstrakt.
4 pund sukker.
120 gram humle.
1 dessertske kulør ( til sovs).
1 teskefuld citronsyre.
2 teskefuld salt.
16 - 20 liter vand.
60 gram bagegær.

 

Fremgangsmåde:

Læg humlen i en nylonstrømpe, men gem 15 gram til senere brug, kom denne humlepose i en gryde med 8 liter vand, kulør og salt. Lad det simre i 40 minutter. Derefter kommer De de resterende 15 gram humle i. Derefter simrer brygget i 10 minutter til.

Mens dette går for sig, kommer De dåserne med maltekstrakt i varmt vand, så ekstrakten bliver lind og let at hælde ud. Hæld derefter maltekstrakten og sukkeret, der opløst i vand, i en stor plast  spand og si humlevandet ned i spanden bagefter. Rør godt om, indtil malten er helt opløst. Derefter kommes citronsyren i. Hæld det resterende vand i, koldt, indtil De har den ønskede mængde. Hvis De bruger en glasballon, skal både indholdet af spanden og vandet være helt koldt, når det kommes i glasballonen.

Men i hvert fald når spandens indhold er afkølet til 22°, kommes gæren og næringssaltet i. Hvis De bruger en åben beholder, dækkes den til med et stykke plast, der fastgøres med elastikker ( eller hvis De bruger glasballon skal der fadeprop og gæringsrør i).

Gæringen er meget stormende og skulle være færdig i løbet af 10 dage. Når der kun viser sig små bobler i en ring i midten af brygget, tager De en hydrometerprøve. Vægtfylden skal være højere en 1.010. Men hvis den er det, så venter De til den når ned på1.010. Derefter kommer De øllet på solide literflasker ved hjælp af hæverten. Fyld kun til ca. 4 cm. Under proppens underkant. De kommer en teskefuld sukker i hver flaske og propper godt og tæt til. Flaskerne lagres køligt. Øllet er klar efter 7 - 14 dages forløb.

 

 

Ølbrygning

Havreporter.
Ingredienser:
¾ pund rug.
½ pund mørk malt.
½ pund lyst malt.
180 gram havremel ( groftmalet).
60 gram humle.
4 pund demerar sukker.
16 liter vand.
60 gram bagegær.

Fremgangsmåde:

Knus den lyse malt ( men ikke den mørke) med en trækødhammer eller lignende og læg al malten i vand, der er ca 65° varmt, der skal være 4 liter vand. Hæld det hele i en stor gryde, kom humlen, rug og hvedemelet i. Lad det koge i en time, så kommer De sukkeret i og lader brygget småsimre i 3 timer til. Si det i gæringsbeholder og hæld koldt vand i , indtil der i alt er lige over 16 liter. Lad det køle af til 21° og kom gæren i ( husk hvis De bruger glasballon skal hele brygget være koldt før det sies i ballonen, men gæren skal stadig i ved 21° - og De skal bruge fadeprop og gæringsrør ). Lad øllet gære og behandl det i det hele taget som foregående opskrift ( Stærkt øl). Når De skal skænke op fra flaskerne, så skænk forsigtigt, så De ikke får det uundgåelige bundfald med.